Kvalitet og punktlighed

Lokato Entreprise A/S startede som et helt klassisk tømrerfirma i 1998 og voksede sig siden større op gennem 00’erne. I 2013 fik firmaet sit nuværende navn og ændrede status til et entreprisefirma. Firmaet bygger på kvalitet, god kommunikation, og punktlighed, og vi har et mål om at blive dit foretrukne byggefirma i Aarhus og omegn.

Få opfyldt dine boligdrømme

Nogle gange kræver dit hus en kærlig hånd for at blive en drømmebolig.
I dag bor mange danskere i etplanshuse fra 60’erne, 70’erne, 80’erne eller 90’erne og mange af boligerne har svært ved at leve op til de krav, vi har til en bolig i dag.

Moden og teknologien ændrer sig, og du får nye behov i forbindelse med en familieforøgelse, eller når børnene flytter hjemmefra. Hvad enten du ønsker en generel renovering af din boligs udseende, eller måske en energioptimering, er Lokato Entreprise et oplagt byggefirma for dig, der har et byggeprojekt i Aarhus eller Horsens.

Et pålideligt byggefirma tæt på Århus og Horsens

Vi møder nogle gange antagelsen om, at håndværkere er svære at regne med. Den skepsis vil vi gøre til skamme, og kvalitet og punklighed er derfor et must i vores byggeprojekter.

Med vores erfaring som byggefirma ved Aarhus og Horsens har vi prøvet lidt af hvert, og vi har altid et godt bud på specialløsninger, der opfylder dine behov og ønsker. Vi er et byggefirma med et stort bagkatalog af referencer, og vi er derfor i stand til at visualisere og forudse, hvor du kan nå hen med dit byggeprojekt og stadig holde dig inden for budgettet.

Vellykket totalentreprise

Lokato Entreprise har gedigen erfaring med at styre hovedentrepriser og mindre totalentrepriser. Vi finder fagentreprenører, styrer økonomien og sørger selvfølgelig for opførsel af selve byggeriet.

Med vores store netværk af faste samarbejdspartnere, faglige overblik og erfaring kan vi lette dig for det opslidende pres og ansvar, der hænger sammen med at gennemføre et byggeprojekt. Vi ved, hvor vigtig planlægning og tidsstyring er for et vellykket resultat, og vi gennemfører dit projekt fra start til slut, udfra en realistisk tidsplan.